Stereotyper om danskere og Danmark

Stereotyper om danskere og Danmark

Hvad er Danmark kendte for? De fleste kender til LEGO og Michael Laudrup, men hvad siger de om danskere og Danmark i udlandet? Det kan du læse om i denne artikel hvor vi gennemgår stereotyper om danskere og Danmark. 

De høje flotte blonde borgere

Når du tager til Sydeuropa eller Sydamerika og fortæller at du er fra Danmark, vil du ofte blive mødt af personer, som spørger om det er sandt at alle danskere er ”høje, flotte, blonde personer”. 

Med andre ord kan danskere ofte være en eftertragtet person, når det kommer til at finde sin bedre halvdel. Dette stammer helt tilbage fra tiden med Vikinger og vikinger TV-serier er også med til at understøtte danskernes ry i udlandet. 

Hyggelige danskere 

En af de bedste stereotyper om Danmark er at danskere er hyggelige. ”Hygge” er blevet et populært fænomen, som der tales en del om både i ind- og udland. Der bliver også skrevet flere bøger om hvordan hygge foregår. De bliver hyppigt læst af folk udenfor Danmark, der ønsker at adoptere denne livsstil.

Racistiske danskere

På grund af forskellige politiske tiltag har danskerne desværre fået en kedelig stereotyp hæftet på sig. Her er der tale om at danskerne skulle være racistiske. Der bliver ofte forsket og studeret hvorvidt om denne stereotyp er sand. For nylig udgav Mehmet Ümit Necef og Henning Bech bogen ”Er Danskerne racister”? Som ifølge 24Timer ryster læserens tiltro til forskning. Jyllands-Posten skrev også at der var tale om en grundig bog med velunderbyggende pointer. 

Vi har også fordomme om hinanden

Mens stereotyper som hyggelige danskere og racistiske dansker primært tales om i udlandet, har vi også indbyrdes fordomme om hinanden i Danmark. Dette afhænger af hvor vi kommer fra i landet og der er især fokus på forskelle mellem Sjælland og Jylland. 

For eksempel siger flere Jyder at folk fra Sjælland har det med at tale utroligt hurtigt. På samme tid mener Jyderne også at Sjællændere har det med at tale om sig selv. Modsat kan flere personer fra Sjælland have en tendens til at mene at det hele generelt går langsomt i Jylland. 

De bedste stereotyper findes i midten mellem de to landsdele. Generelt føler såvel jyder som sjællændere at fynboerne har et ry for at være milde og glade. Generelt lader fynboerne heller ikke til at tage tingene så tungt. 

Men det hele er som man tager det og hvem man spørger. Faktisk viste en Cambridge University undersøgelse at fynboerne er mindre lykkelige end sjællænderne. Af de tre største landsdele siges det at sjællænderne er de mest lykkelige, da de ligger over både Jylland og Fyn, som er på mere eller mindre samme niveau. 

Prutter de om prisen i Jylland?

Generelt er der en stereotyp om at folk fra den anden side af Storebælt har tendens til at prutte om prisen. Når fx det danske fodboldlandshold spiller i Parken, kommer der lige pludselig mange tilskuere, der håber at de kan charme sig frem til en bedre pris, end den der står på skiltet. 

Nogle gange kan de ansatte blive så irritable over denne tendens, at de får lyst til at hænge et skilt op ved Storebælt hvor der står ”Velkommen til Sjælland – her prutter vi ikke om prisen”, men måske kan det være bedre bare at tage det hele med et smil. På samme tid kan man heller ikke skære alle over med samme fil.