De mest interessante festivaler i Danmark

De mest interessante festivaler i Danmark

Der er et hav af gode festivaler i Danmark, som er spredt ud over hele landet. I denne artikel kan du læse om nogle af de mest interessante festivaler på dansk jord. 

Roskilde Festival 

Roskilde Festival er uden tvivl den mest populære og kendte festival i Danmark. Den er mindst lige så populær som en Casino hygge. Man kan om noget sige at det er den største europæiske rockfestival. Roskilde Festival blev afholdt for første gang tilbage i 1971, og i dag har det udvidet sig til at være en festival med otte forskellige scener. 

Du kan opleve både danske og internationale kunstnere på den enorme festival. Tidligere har stjerner som fx Nicki Minaj, Foo Fighters, The Weeknd, Bruno Mars, og Eminem lagt vejen forbi. Derudover har danske navne som fx Marie Key, Trentemøller og Mø blandt andet været på hjemmebane på festivalen i Roskilde. 

Langelandsfestival

Langelandsfestivalen er kendt som Danmarks største havefest. Det er en festival, som er for hele familien og for alle slags mennesker. På festivalen finder du de to hovedscener, som er Store Scene og Møllers. Derudover er der også de mindre scener Bodegaen og Skibaren. 

Festivalen blev grundlagt i 1991 og det er primært danske navne, som underholder på scenen. Tidligere har gæster kunne opleve Anne Linnet, Burhan G, Carpark North, Christopher, Danser med Drenge og mange andre kunstnere. 

Nlundorf, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0, via Wikimedia Commons

Tinderbox 

Tinderbox er en af de nyere danske musikfestivaler. Her er tale tale om en festival, der løber af stablen i Tusindårsskoven i Odense på Fyn. Den første udgave blev afholdt i 2015 og festivalen har et slogan, som er ”Where words fail, music speaks.” 

Du kan forvente flere forskellige musikgenre på festivalen i Odense. Der kommer kunstnere som underholder med EDM, hip-hop, house, pop, rock, techno og meget mere. 

Der er fem forskellige scener og Magicbox er hovedscenen. Der har tidligere været kunstnere som fx Swedish House Mafia, Billie Eilish, French Montana, Phlake, Passenger, Lars H.U.G. og mange andre. 

Skanderborg Festival 

Tinderbox er ikke den eneste danske festival, som bliver afholdt i en skov. Skanderborg Festival går under navnet ”Danmarks Smukkeste Festival” i og med at den bliver afholdt under bøgetræerne i Skanderborg. 

Festivalen blev afholdt for første gang i 1980 og den løber typisk af stablen i den anden weekend i august. Det er typisk danske kunstnere, som underholder med musik på scenen. Dog kommer der også internationale kunstnere og fx Britney Spears har tidligere lagt vejen forbi. 

Derudover er det også en festival, som er kendt for at have kendte danske stand-up-komikere, som sørger for gode grin. 

Jelling musikfestival 

Du kan også tage på Jelling musikfestival, som byder på såvel danske kunstnere som internationale kunstnere. Det er en festival, som især er kendt for at støtte ”upcoming” kunstnere,” som kan være spændende at opleve live.